Kort og godt

Jeg behandler alle typer af heste uanset disciplin, og niveau.

Og har igennem de sidste 20 år været med til at sende væddeløbsheste, rideheste, køreheste og avlsheste rundt i hele verden til konkurrencer.

Profil

Jeg har arbejdet professionelt med heste siden 1996, både i Danmark men også i udlandet.

Dengang beskæftigede jeg mig med væddeløbsheste og transport ag heste.

I 1999 tog jeg mit første modul i hestemassage, og fuldendte uddannelsen som diplomeret hestemassør i 2002, hos det svenske institut Axelssons. Med denne uddannelse i ryggen, og mit job med væddeløbshestene, fik jeg et fantastisk indblik i hvordan hestens muskler, fascier, organer og skelet udgør en helhed.

-Den daglige kontakt, med smede og dyrlæger gjorde at jeg derigennem havde nogle fantastiske sparringspartnere. Det gav et kæmpe indblik i hesten som helhed, men bestemt også et indblik i, hvor vigtigt det er at hestene har de optimale forhold, for at kunne yde det optimale.

Efterfølgende er det blevet til en del flere uddannelser. Hestens krop og sind er fantastisk og jeg bliver aldrig færdig med at udforske og efteruddanne mig i hestens anatomi.

Igennem flere år har jeg bla behandlet for det norske og danske paralandshold. Jeg er godkendt af FEI som equine therapist.

På mit CV kan bla. nævnes:

Paralympics Rio 2016

FEI European Championships Götteborg 2017

FEI World Equestrian Games Tryon USA 2018

FEI European Championships Rotterdam 2019

CHI Al Shaqab Doha 2020