Skip to main content

Vigtigt at vide..

Er en sammenslutning af uddannet hestemassører, med godkendte uddannelser fra godkendte uddannelsessteder og hvor både praktisk og teoretisk eksamen er et krav.

Hestemassør er en ubeskyttet titel, så alle kan i princippet kalde sig hestemassør!

DHMF er bla. for at sikre dig som kunde, du får en kompetent og diplom uddannet hestemassør, med flere hundrede timers undervisning og praktik.

Et fagligt forum

Dansk Hestemassørforening, kaldet DHMF, er et fagligt forum for hestemassører, hvor bl.a. sparring og erfaringsudveksling er nogle af kerneområderne.

Foreningens formål er at;
•    samle og danne forum for danske hestemassører
•    udbrede kendskabet til hestemassage og dens effekt
•    skabe grobund for faglig erfaringsudveksling og videreuddannelse
•    opnå behandlingsfaglig anerkendelse, med det formål at indgå i godkendte behandlinger under sygedækning/sygeforsikring af heste

Det er ligeledes foreningens mål at styrke samarbejdet med dyrlæger, klinikker, myndigheder og forsikringsselskaber, og dermed styrke faget hestemassage som godkendt, alternativ og komplementær behandling.

Medlemmer af DHMF arbejder målrettet mod at øge kendskabsgraden hos hesteejere, hvad angår veludført massage og vigtigheden af, at bruge hestemassører der er uddannede, forsikrede og medlemmer af DHMF.

Ved at få udført hestemassage af et medlem af DHMF er kunden sikret en seriøs og faglig kompetent behandler. Hestemassørerne forpligter sig via medlemskab til at videreuddanne sig og kontinuerligt indhente faglig viden og får støtte i et etisk regelsæt.

Ved at bruge en hestemassør der er medlem af DHMF, sikrer du dig og din hest en proffesionel behandling.

Medlemmer af DHMF har alle gennemgået en uddannelse bestående både af teoretisk og praktisk undervisning, og er i besiddelse af, og eksamineret i hestens muskelanatomi og fysiologi, hestens skelet og ledlære, biomekanik, palpation og udredning på hest samt træningslære og avanceret palpation.

Endvidere har medlemmerne af DHMF, i forbindelse med deres uddannelse, masseret et stort antal heste, og kan give en komplet helkropsmassage, stresspunktsbehandling samt stretching.

Derudover kan massørerne give godt råd om træning/genoptræning, udstyr med meget mere.
Medlemmer af DHMF er alle ansvarsforsikret, fører journal og er forpligtiget til at følge et etisk regelsæt, der bl.a. omfatter tavshedspligt

Se mere på www.dhmf.dk