Skip to main content

Lidt om taping

Er en form for ”hjælp” til krop og muskler. Kinesiotape består af elastiske fibre, kinesiotape har flere forskellige virkningsområder – både med forbedring af blodgennemstrømningen, dæmpning af muskelspændinger, aktivering og aflastning af muskler samt understøttelse af sener og led.

Vidste du at..

Lance Armstrong har talt i rosende vendinger om tapen: “Something better than any laser, wrap or electric massager. The tape … seemed to have special powers. Every morning before the stage, they would tape us all up, different parts of our bodies … the next day the pain disappeared — it was gone.”

  • Og hvorfor skulle effekten ikke være ligeså god på hestene?

Årsag, behandling & effekt

Tapen blev efter sigende skabt af den mytiske Dr Kenzo Kase, en japansk kiropraktor og kinesiolog, engang tilbage i starten af 70’erne. Og selvom andre påstår han ikke var den første der fik idéen, så er det trods alt Kenzo der har haft størst succes med at promovere sin tape.Især OL 2008 i Beijing var et stort gennembrud for Kinesiotape.

Den øgede styrke og den øgede aktivering af muskulaturen, som tapen angiveligt også kan facilitere, menes at ske på baggrund af, at det ikke kun er huden der påvirkes, men også de dybereliggende væv, herunder fascier og muskler. Som hestemassør arbejder jeg  ofte med det der kaldes facilitering, hvor man ved at behandle hestens forskellige muskler, hjælper musklen til at arbejde. Hvis man har svært ved at fange og aktivere en muskel, kan dette udefrakommende stimuli hjælpe/facilitere til øget aktivering. Kinesiotapen menes at benytte sig af samme princip, dvs. via sensorisk input at hjælpe med til øget muskelaktivering.

Den reducerede grad af udtrætning og den forbedrede bevægelighed som tapen påstås af kunne skabe, samt de vævshelende egenskaber den angiveligt har, menes at komme gennem den øgede plads der kommer under huden og imellem de forskellige underliggende væv, hvilket betyder at mere væske/blod/næringsstoffer kan flyde gennem musklen og affaldsstoffer nemmere fjernes, hvorved muskler, fascier og seners mulighed for at arbejde effektivt forbedres.